Det var en stor dag på uddannelsesinstitutionen ZBC onsdag den 6. Oktober 2021.
Kageriget vandt nemlig den lokale pris som Årets Innovative Læreplads. Det var vores chefkonditor Mette Cæcilia Markmann-Eriksen, der havde lavet en flot indstilling af vores konditori til prisen.

Grunden til Mettes indstilling af Kageriget var fordi hun var med til at starte en digitalisering af virksomheden. Dette var mens Danmark var lukket ned. Og det har ført til at virksomheden har øget mængden af kageleverancer. Ydermere, har udvælgelseskomitéen lagt vægt på, at Mette er blevet støttet i hendes faglige og innovative udvikling gennem diverse konkurrencer, som hun har til at deltaget i.
Mette har udtalt: “Kageriget har betydet meget for mig. Det er på grund af dem, jeg står her i dag”.

Mette har tidligere vundet DM i Skills og har også en plads på det danske bagerlandshold. Dette træner hun op til her i slutningen af året, for at tage til konkurrencen i Paris, Frankrig i januar 2022.
Vi har været så heldige at have haft Mette som elev under hendes tid ved ZBC Ringsted, hvor hun færdiggjorde sin uddannelse i maj 2021, og nu arbejder som chefkonditor hos os.

Vores elev Linda var også så sød at indstille os til Årets læreplads 2021. Dog vandt vi ikke denne pris, da den gik til et andet konditori. Og vi ønsker dem stort tillykke. Vi er dog meget glade for den pris, vi har vundet!

Da vi nu har vundet den lokale pris, er vi deltagere i den landsdækkende konkurrence om Årets Innovative Læreplads 2021. Vi er meget spændte!
Vi takker Mette for hendes nominering og gode indsats hos os, og håber vi kan vinde den landsdækkende konkurrence i november.

I kan læse mere om prisen og Mette herunder:

https://jv.dk/artikel/kageriget-vinder-lokal-pris-som-%C3%A5rets-innovative-l%C3%A6replads

https://sn.dk/Slagelse/AArets-Laerepladser-kaaret/artikel/1478247